Min Kones Bikini
Dette er et fotoprojekt med et stærkt glimt i øjet, som skal munde ud i udstilling, i løbet af 2012-13.
Idéen er at lade mænd fotografere i konen eller kærestens bikini - eller badedragt, hvis hun anvender en sådan. Blot manden repræsenterer den anden halvpart i forholdet, uanset typen af bade-/strandbeklædning.
Billederne er umiddelbart humoristiske og kalder på både smil og det livsbekræftende. Samtidig indeholder de flere lag og modsætningsforhold. For det første er strandbeklædning stadig yderst kønsbestemt - her annekterer det ene køn ikke, det andet køns brug af beklædning. Desuden er det selvsagt grænseoverskridende, at se mænd med to større eller mindre stykker stof på øverste del af brystkassen.
Billederne viser også den person, som IKKE er tilstede, nemlig konen eller kæresten, i kraft af beklædningen, størrelsesforhold, stil, farver osv. Det rejser en masse spørgsmål på een gang, angående konventioner, køn og partneren.
Har DU lyst, mod og/eller selvironi og er frisk på at stille op, er du meget velkommen til at skrive en mail til mig på roalf@roalf.com.
Og så er du velkommen til at komme forbi Viborg, hvor jeg har base. Det tager 15 minutter at få taget en håndfuld billeder af dig - se under Optagelser hvorledes det foregår.
Er du/I flere som gerne vil deltage, kan jeg også komme hen hvor I er.
René Roalf
www.roalf.com